Snorken er en meget forstyrrende faktor for søvnen både for dig selv men også for en eventuel partner, da det kan holde vedkommende vågen i dele af eller hele natten. Der findes mange midler til at forebygge snorken - og en af disse midler kan  måske være CBD-olie

CBD-olie er kendt for at have mange gode egenskaber og bruges i alt lige fra dagcremer til ren olie til behandling af depression, angst og smerter. Men, nu viser studier, at olien rent faktisk også kan have positive effekter på søvnen og dermed måske også på snorken. 

Studier viser effektive resultater 

Siden CBD-olie blev godkendt medicinsk brug, er der lavet mange studier om, hvad olien alt kan hjælpe på. Særligt de senere år er der således blevet lavet studier om CBD-oliens egenskaber til at hjælpe på søvn.  

Det reducerer træthed om dagen 

Folk, der har meget svært ved at sove, eller som vågner meget på grund af snorken, har tendens til at føle sig meget søvnige i løbet af dagen. I et studie fra 2017 viser det sig, at indtaget af CBD-olie kan reducere døsighed eller slem søvnighed om dagen. Derudover viser studiet også, at CBD-olie kan hjælpe på humørsvingninger, der er relateret til søvnmangel. 

Kan afhjælpe angstrelateret søvnløshed 

I 2019 blev der lavet endnu et studie, som viser, at olien kan behandle angstrelaterede sygdomme og på angstrelateret søvnløshed og dermed gør det nemmere for folk med disse udfordringer at falde i søvn. 

CBD-olie har derfor meget lovende effekter, når det kommer til søvn, da det i nogle tilfælde vil kunne bruges i stedet for vanedannende sovemidler. Dette er positivt for dig, som snorker, da sovemidler forværrer slapheden i muskulaturen i svælget og dermed forstærker snorkelyden. 

Selvom der er lavet flere studier, der påviser effekten af CBD-olie på søvn og snorken, er der endnu ikke lavet nok studier til, at man direkte kan påvise, at CBD-olie virker på snorken. Dog kan det gennem studierne ses, at olien fremmer søvnen, hvilket ofte også er det, der er brug for, når man har tendens til at snorke meget og højt. 

Hvordan vælger man den rette CBD-olie mod snorken? 

Ønsker du at prøve at bruge CBD-olie mod dine problemer med at snorke, bør du opsøge en læge eller anden ekspert på området, som ved noget om, hvordan CBD-olie går ind og påvirker dig og din krop. 

Det er især vigtigt, at du gør det, hvis du bruger anden medicin, da der kan være krydsvirkninger eller andre forhold som gør, at du skal være ekstra opmærksom på at bruge det. 

Hvordan indtager man CBD-olie korrekt mod snorken? 

Hvis du gerne vil indtage CBD-olie i forbindelse med en forbedring af din søvn og snorken, står det som regel på flaskerne eller med tilhørende indlægssedler, hvordan du bruger olien, og hvor meget du bør indtage. 

Det er meget forskelligt, hvordan man kan indtage olien, da den kan indtages i alt lige fra piller og spiselige produkter til dråber af olie under tungen. Dråberne eller pillerne er som regel det, langt de fleste benytter sig af, når de tager olien af helbredsmæssige årsager. 

Hvis du vælger olien i dråbeform, skal du blot lade dråberne være under tungen i et par sekunder, inden du sluger dem. Tager du dem i pilleform, er det nemmest at skylle dem ned med et glas vand. 

CBD-olie skal som regel indtages i små mængder ad gangen. 

Ingen direkte påvisning på positiv effekt på snorken 

Selvom det ville være rart blot at kunne indtage et par dråber olie nogle gange i ugen for at undgå snorken eller minimere det, er det endnu ikke direkte påvist, at det virker. Har du dog problemer med at sove, og oplever du, at du i perioder med meget lidt søvn snorker mere end normalt, kan det være, at olien giver dig en positiv effekt. 

Det er dog ikke påvist, så ønsker du at prøve det, bør du gøre det efter snak med din læge eller andre sundhedsfaglige personer, som har kendskab til oliens virkninger. Man bør ikke eksperimentere med det selv, selvom det er blevet påvist, at det har en positiv effekt i andre helbredsmæssige aspekter. 

Hvad kan man ellers gøre for at undgå snorken? 

Har du ikke mod på at kaste dig ud i at prøve CBD-olie mod snorken, før det er endeligt påvist, er der en længere række ting, du kan gøre for at komme snorken til livs. 

Undgå alkohol 

Når det kommer til snorken, er alkohol en meget stor synder. For ligesom med sovemiddel, får det muskulaturen i svælget til at slappe mere af. Det giver en forhøjet tendens til snorken. Så undgå så vidt alkohol (i hvert fald i større mængder), hvis du gerne vil forebygge snorken. 

Undgå at ryge

Er der noget, der går ind og påvirker tendensen til snorken negativt, så er det rygning. Det medfører nemlig irritation af vævet i luftvejene og giver dermed inflammation og nedsat volumen i luftvejene. Ryger du derfor, kan det gøre en stor forskel, hvis du holder op. Er det svært, kan du eventuelt prøve det i en periode og se, om det har positiv effekt. 

Sov på siden 

Langt de fleste snorker mere, når de sover på ryggen. Prøv derfor at vende dig om på siden. Hvis du ofte sover på ryggen og gør det ubevidst, kan du understøtte ryggen med en pude eller sy en tennisbold fast til dit nattøj, så du vågner, hvis du ender med at vende dig om på ryggen. Det vil være irriterende i starten. Men virker det, vil du være taknemmelig efterfølgende. 

Sov med hovedet oppe 

Et rigtig godt tip er også at sove med et hævet hovedgærde, så hovedet ikke falder bagover. Det gør det lettere for dig at trække vejret. Du kan løfte hovedgærdet med et par bøger under sengebenene. Brug ikke en pude til at løfte hovedet, da det i stedet giver dig ondt i nakken.