Snorke maske

Snorke maske

Snorke maske: For mange mennesker, der snorker, skyldes den høje snorken, at der soves med åben mund. Vejrtrækning primært gennem munden er uhensigtsmæssig; både når vi sover, og når vi er vågne. Ved en sund vejrtrækning, trækkes vejret primært gennem næsen.

I nogle tilfælde falder det bagerste svælg så meget sammen under søvnen, at passagen forringes uhensigtsmæssigt meget. Det kan føre til snorken i én eller anden grad og i værste tilfælde søvnapnø. Ved mistanke om søvnapnø bør en læge altid kontaktes, da det kan kræve yderligere behandling.

Ved ”almindelig” snorken, kan du forsøge dig med en snorke maske, som hjælper dig til at holde munden lukket og dermed trække vejret gennem næsen, når du sover. At trække vejret gennem næsen mindsker snorkelyde og tørhed i munden.

Bedst i test

Anti Snorke Maske

anti snoke baand - Snorke maske
PRISER FRA
 

 

99.-

 

  • Materiale: Neopren
  • Kan justeres til alle størrelser
  • Støtter kæben og afhjælper åben mund

Smart snorkemaske i neopren med velcrolukning, der kan tilpasses alle størrelser. Masken er behagelig at have på og har til formål at støtte kæben til en hvileposition, hvor munden er lukket. En åben mund under søvnen vil typisk føre til blandt andet snorken.

Masken skal strammes godt til, så munden forbliver lukket under søvnen. Det anbefales at træne med masken på i vågen tilstand, så du vænner dig til at trække vejret gennem næsen og at have masken på. Det kan nemlig kræve lidt tilvænning.

Derfor bør du gøre noget ved din snorken

Det er normalt at snorke i et eller andet omfang. Nogle snorker, når de er forkølede, andre snorker, fordi de har allergi. Men nogle snorker også mere konsekvent uden en åbenlys forklaring. Det kan skyldes overvægt eller alkoholindtag, men det kan også skyldes genetik eller hævelser i svælg, næse eller hals.

Uanset årsagen til snorkeriet, kan det – foruden selve snorkelydene – have nogle generende bivirkninger at snorke. Snorken kan medvirke:

  • Tørhed i mund og svælg
  • Træthed
  • Manglende energi
  • Koncentrationsbesvær

Let til moderat snorken giver normalt ikke anledning til andet end tørhed i mund og svælg. Det kan dog være generende for den, du eventuelt sover sammen med. Snorker du meget eller højlydt, risikerer du også at vække dig selv i løbet af natten, hvilket kan påvirke dit energiniveau i løbet af dagen.

Snorker du i en grad, så der er ophold i din vejrtrækning, bør du altid konsultere en læge for at rådføre dig i forhold til søvnapnø. Typisk vil du aldrig selv opdage, at der er ophold i din vejrtrækning om natten; det kræver, at din partner eller andre, du sover i nærheden af, fortæller dig det. Til gengæld oplever en del med søvnapnø en udtalt træthed i løbet af dagen, hvor de ligefrem kan falde i søvn på upassende tidspunkter.

Snorken ved forkølelse og allergi

De fleste af os snorker, hvis vi er forkølede eller udsat for allergi – næsten uanset hvilken slags allergi. Det skyldes, at nogle af symptomerne ved både forkølelse og allergi er hævelser i svælg, lymfekirtler og mandler. Når de indre bløddele i hals og svælg hæver op, bliver passagen tilsvarende mindre. 

Dertil kommer, at der ved forkølelse og allergi kan forekomme slim i næse og øvrige slimhinder. Det kan besværliggøre den naturlige vejrtrækning gennem næsen og tvinge dig til at trække vejret gennem munden. Vejrtrækning gennem munden øger risikoen for at snorke.

Se også: ørepropper mod snorken & sovemaske

Udover at det kan være decideret ubehageligt ikke at kunne trække vejret gennem næsen, kan dét at trække vejret gennem munden over en længere periode blive en kropslig vane, der fortsætter, når forkølelses- eller allergisymptomerne ophører.

Kan du ikke trække vejret gennem næsen på grund af snot, skal du naturligvis ikke bruge en snorke maske og lukke af for munden – for så bliver det svært at trække vejret. Men hvis vejrtrækning gennem munden – og dermed snorken – fortsætter efter endt forkølelse, eller når pollensæsonen er slut, er en snorke maske et godt redskab til at vænne kroppen til at trække vejret via næsen igen.

3 spørgsmål om snorke masker

Er det ubehageligt at sove med en snorke maske?

En snorke maske er i princippet en strop af neopren, du har omkring hovedet. Den er blød og behagelig at have på, men den kan god kræve tilvænning at sove med.

Kan jeg bruge en snorke maske ved forkølelse?

I forbindelse med en forkølelse snorker du, fordi dine luftveje er generede. Har du slim i næsen, bør du ikke bruge en snorke maske.

Hvor længe skal jeg bruge en snorke maske?

En snorke maske kan bruges efter behov i både kortere og længere tid ad gangen. Som regel vil kroppen efter et par uger vænne sig til, at du trækker vejret gennem næsen, så du ikke længere behøver masken.